Klimarapporten er nedslående læsning og jeg bliver endnu engang slået af hvor svært er er for os som mennesker at ændre adfærd. Vi ved godt at klodens termostat straffer os, og at vi indtil nu ikke har formået at sætte udviklingen i bakgear. Samtidig er der håb, for flere lande har forpligtet sig til at handle. Vi kan nå det, siger FN, men det kræver at vi går fra intention til action, fra håb til handling, for den grad af grøn omstilling, verdenssamfundet har brug for, kræver, at alle sfærer af samfundslivet handler, inklusive kultursektoren. I Nordisk Kulturkontakt mener vi således også at alle skal tage et ansvar i den grønne omstilling. Grøn omstilling og klima-aftryk er som bekendt det, der sker i hverdagen, med f eks madspild, indkøb og transport. Som organisation er Nordisk Kulturkontakt en miljøcertificeret arbejdsplads og det ligger i vores opdrag at arbejde på at accelerere den nordiske kultursektors bidrag til den bæredygtige omstilling af samfundet.
Kulturens rolle i bæredygtig udvikling
Kulturområdet er ikke indskrevet i FN´s 17 Verdensmål men vi ved at kunsten har en forandringskraft og et iboende potentiale til at skabe forandringer i samfundet. For kunstens og kulturens fortællende kraft kan få os til at reflektere over vores rolle i verden og kan nå mennesker på en anden måde, end facts og tal kan. Kultursektoren har altså en helt særlig evne til både at samle mennesker og dermed skabe opmærksomhed og kommunikere bæredygtighed, men også til at gøre det relevant for det enkelte menneske. Dertil har kunsten den funktion som kunsten har haft i tusindvis af år, hvor naturen altid har været den primære inspirationskilde for kunsten. De grundlæggende begreber om æstetik og harmoni har sin rod i naturens orden. Kunsten har som formidlende kraft, en fantastisk mulighed for at få os tilbage til naturen, for at genskabe vores kontakt til naturen og til at ville få os til at passe bedre på naturen. Kunsten er således afgørende for den grønne omstilling.
Hvilke forventninger Nordisk Ministerråds kulturministre har til kulturens rolle i bæredygtig udvikling og hvilken rolle kultursektoren skal have i den grønne omstilling, skal de diskutere i det kommende år, hvor det forventes at de skal vedtage et nyt nordisk kulturpolitisk samarbejdsprogram for 2025 – 2030.
Visionen 2030 ligger fast og målet om et bæredygtigt Norden er urokkeligt, men vejen dertil for kultursektoren, kan meget vel komme til at se forskellig ud, afhængig af om man er individuel kunstner eller en stor national, regional kulturorganisation, der ansøger om midler hos os. Store kulturorganisationer med huse og scener sætter naturligt nok et større klima-aftryk end enkeltstående kunstner, og derfor har de også et større ansvar for den grønne omstilling.
I Nordisk Kulturkontakt modtager vi cirka 2000 ansøgninger om året om tilskud til kulturprojekter. Herfra ved vi, at kulturorganisationer og kunstnere rigtigt gerne vil være en del af den grønne omstilling. Det er naturligvis positivt at kultursektoren ikke bare ser klimaområdet som instrumentalisering af kunsten men at der i kultursektoren, er en genuin vilje til at adressere tidens store klima-udfordringer.
Samtidig er det vigtigt at vi værner om kunstens frihed og særlige evne til at skabe en mangfoldighed af æstetiske udtryk og fortællinger. Vi vil mindske vores klima-aftryk i kulturproduktion men ikke minimere kulturens fortællende kraft, når det drejer sig om få os mennesker til at åbne vores øjne og sind for en mangfoldighed af fortællinger, der kan lære os mere om os selv og hinanden. For med viden og indsigt i andre menneskers liv stimuleres vores nysgerrighed og dermed forståelsen og toleransen overfor andre mennesker, som også er en forudsætning for et bæredygtigt liv, ikke bare i Norden, men på kloden.
Gitte Grønfeld Wille, direktør, Nordisk Kulturkontakt.